Testamente

Vi beskæftiger os indgående med arv og testamente, og kan derfor rådgive dig bedst muligt i forhold til udarbejdelse af dit testamente.

Et testamente er således ikke en standard-vare, og det er derfor vigtigt, at du søger kvalificeret rådgivning inden du begiver dig ud i at oprette et testamente.

Langt de fleste mennesker bør have et testamente, men for nogle persongrupper er det mere vigtigt end for andre.

Ugifte samlevende arver således ikke noget efter hinanden, medmindre at der er oprettet et testamente. Dette gælder uanset hvor mange år man har boet sammen. Dette kan selvsagt medføre en række uheldige konsekvenser, bl.a. at den længstlevende evt. ikke har mulighed for at blive boende i den fælles bolig.

Også gifte folk bør overveje at få lavet et testamente. Med et testamente kan I sikre hinanden endnu bedre. Gifte folk med børn, og uden et testamente, vil således blot arve 75 % af den samlede formue, mens gifte folk med et testamente kan sikre, at den længstlevende ægtefælle arver 93,75 % af den samlede formue. Samtidig kan man også bestemme at arven til ens børn skal være børnenes særeje.

Er man en såkaldt sammenbragt familie med ”dine” og ”mine” børn, er det altid nødvendigt at man får taget stilling til sine arveforhold i et testamente. I modsat fald vil børnene arve en vidt forskellig andel af arven alt afhængig af om det er ens egen forælder eller forælderens samlever/ægtefælle, som bliver længstlevende.

Kontakt os med det samme, så du kan blive klog på, om du har behov for et testamente.


Møllegade 32, 8000 Aarhus C  –  Tlf. 42 20 59 61 / 42 20 59 16  –  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.