For mange personer er svaret desværre nej, og dette kan medføre store udfordringer for den raske ægtefælle/samlever som står tilbage.
Derfor bør alle mennesker oprette en fremtidsfuldmagt.
En fremtidsfuldmagt er et dokument, hvori du er med til at bestemme hvem der skal varetage dine interesser, såfremt du i fremtiden ikke er i stand hertil.
En fremtidsfuldmagt er meget vigtig, såfremt du ejer et hus sammen med din samlever/ægtefælle.
Hvis du f.eks. kommer ud for en ulykke, og ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan din samlever/ægtefælle således få meget svært ved i fremtiden at sælge det fælles hus.
Ægtefællelovens § 6, stk. 1, siger således, at en ægtefælle ikke må sælge familiens helårsbolig uden den anden ægtefælles samtykke.
Ægtefællen ville dog uden de store problemer kunne sælge huset, såfremt der var oprettet en fremtidsfuldmagt, som gav ægtefællen ret til at varetage dine økonomiske interesser. Dette vil således betyde, at det vil blive meget lettere for ægtefællen at komme videre i jeres fælles liv, og evt. flytte til en mere handicapvenlig bolig.
En fremtidsfuldmagt er således vigtig både for din egen skyld, men ikke mindst også af hensyn til dine nærmeste.